Korfu tur nr. 1

    Turen er foretaget maj 2008
 
 
 
 
 

Start og slut:      Agios Stefanos ( Hotel Little Prince)

  Tidsforbrug:      3 - 4 timer
  Længde:           12 km
  Terræn:            Asfalt, bortset fra de sidste 1½ km med grusvej.
  Råd:                Tag vand med hjemmefra, du kommer gennem flere
                       bjerglandsbyer, men der kan være siesta.
 


Rutebeskrivelse:

   
  Udenfor Little Prince gå til højre mod Kerkira.
  Følg vejen og nyd udsigten over Agios Stefanos til du kommer til
byen Magoulades.Der er et skilt til højre med Kavadades 3 km.
  Den skal du følge, men gå først gennem byen til udkanten ved bageren.
  Her er der en pragtfuld udsigt over den nordlige del af øen.
  I klart vejr kan man se jerntårnet på toppen af Pantokrator,
 
øens højeste punkt 917 m.
Gå tilbage og følg vejen til Kavadas gennem de skyggefulde olivenlunde.
  I Kavadades følges skiltet Afionas 5 km.
  Efter ca. 2 km går der en vej til venstre mod Kirkira, her er det muligt
 
at tage en lille afstikker for at nyde udsigten over Agios Georgios bugten.
  Gå tilbage og følg vejen lidt længere indtil skiltet mod Arillas Beach kommer til højre.
  Følg den ned til byen og gå til højre langs stranden.
  Når asfalten slutter fortsættes der op af grusvejen til toppen.
  Ved det hvide hus på toppen går der til højre en stejl, dårlig asfaltvej ned til Agios Stefanos.
  Den er stejl, så man kan vælge at gå ligeud og tage den lidt længere, men sikrere vej ned.